Forventningens glæde

november 7, 2018 2 Af Birgit Leth

 

I disse dage forbereder jeg et oplæg. På fredag gæster jeg VIA University College, hvor jeg skal holde oplæg for sygeplejestuderende. Jeg glæder mig! En klasse af internationale studerende fra hele verden venter på mit besøg. Jeg har sommerfugle i maven. Mit oplæg er på engelsk, så alle kan følge med, og jeg har to lektioner til rådighed. Det er fjerde år i træk, jeg får lov at holde den type oplæg på VIA, men det er nyt hver gang. Nyt fordi det er andre studerende, og deres input og tilgang er med til at forme forløbet. Det er også nyt, fordi jeg er “ny” hver gang. Selvom jeg har været kronisk smertepatient i 10 år, er jeg hele tiden på vej. Jeg bliver klogere på mit smerteliv for hver dag, der går. Det seneste år har været en vild rejse for mig personligt, og jeg har lært utrolig meget. Det vil mit oplæg på fredag naturligvis bære præg af.

Jeg elsker at undervise og formidle viden. Der er jeg i mit rette element og føler mig rigtig godt tilpas. Før jeg blev syg, drev jeg mit eget konsulentfirma, hvor jeg underviste og afholdt kurser. Det måtte jeg lukke, og jeg opgav min drøm. Jeg havde en anden god virksomhed derefter, men undervisningen har altid været nummer et for mig. På fredag får den gamle cirkushest så lov at gå endnu en tur i manegen. Ih, hvor jeg glæder mig! Jeg ved, det også har en pris. Jeg vil være drænet for energi og øm i hele kroppen, når jeg er færdig med mit oplæg. Men det gør ikke noget. Jeg ved nemlig, at jeg samtidig vil være høj i låget af glæde og begejstring over at have fået lov til at “dufte savsmulden” igen. Det er en stor personlig tilfredsstillelse for mig at blive inviteret til at videregive min viden.

I Danmark er vi mere end 800.000 kroniske smertepatienter. 800.000! – Det tal lader vi lige stå et øjeblik!

Når jeg ser på antallet af smerteramte i vores lille land, tør jeg slet ikke tænke på, hvor mange vi er på verdensplan! Så handler det ikke længere kun om min personlige tilfredsstillelse ved at få lov til at formidle min viden. Det handler i høj grad også om et større formål. Med så mange patienter med den her lidelse, møder sundhedspersonalet os også i alle andre sammenhænge. I situationer, der ikke umiddelbart har noget med smertetilstanden at gøre. – Men det har det så alligevel. Den kroniske smertetilstand spiller ind på alle andre livsområder.

Set i det lys er jeg beæret over at få lov at holde oplæg. At være med til at give de kommende sygeplejersker et indblik i, hvordan det her opleves indefra. De kan få et ansigt sat på. Møde “et rigtigt menneske”, der står i alle kampene hver eneste dag. Et menneske, der kan give dem den indsigt, de ikke kan læse sig til i en bog. Jo større viden vores fremtidige sundhedspersonale har, jo bedre kan de møde os smertepatienter, der hvor vi er. Med det formål melder jeg mig, i al beskedenhed, gerne på banen. Jeg er stolt af at få lov til at bidrage til deres uddannelse, blot ved at møde op og dele ud af min historie og mine erfaringer. Det giver dyb mening for mig! Jeg glæder mig!