Husk humøret

november 30, 2018 2 Af Birgit Leth

 

I går aftes var jeg til et inspirerende foredrag. En tidligere politibetjent, der – ligesom jeg – var endt på førtidspension i en ung alder, delte sin historie. Jeg følte mig genkendt. Der var så mange fællestræk i vores forløb. Ikke politilivet, naturligvis, men forløbet med sygemelding, smerter og pension. Det var opløftende at lytte til hans beretning. Han beskrev de udvalgte hændelser levende og billedrigt, og han brugte humoren som fremdrift. Men ikke alt var sjov og ballade.

Vi blev også inviteret med ind bag facaden. Med på turen, hvor livet blev slået i stykker og nedturen begyndte. Med ind i de inderste tanker og følelser, da smerter, sorg og depression satte ind. Med ind i kampen gennem sygedagpengesystemet, følelsen af at være ligegyldig, og et velfærdssystem der ikke rigtigt trådte til. Heldigvis blev vi også trukket med ud på den anden side igen. Derud, hvor kampgejsten og livsviljen trådte frem.

Jeg var glad for at møde endnu et menneske, som deler min oplevelse af, at livet er værd at leve på trods af dit, dut og dat. Det er en lang personlig rejse at nå dertil – det havde det også været for ham. Det tager tid, før de positive erkendelser rigtigt lander, og vejen der hen går også over dybe nedture. Men jeg lover dig, at det er hele rejsen værd!

Der er lys på den anden side af krisen. Livet har så meget godt at byde på, selvom du er ramt af sygdom, smerter eller andet. Du skal blot lede efter det. Du skal ville vende en møgsituation til noget konstruktivt. Og du skal slutte fred med din tilstand. Jeg er klar over, at det kan lyde hårdt, men jeg ved af erfaring, at det er muligt. Det kræver en bevidst indsats. Det kræver arbejde med sig selv undervejs. Og det kræver også løbende udvikling, stålvilje og fokus på at fastholde den positive kurs, når livet (igen) viser tænder. Et bevidst positivt livssyn og en god portion humor kan være nødvendigt.

“Husk humøret, for uden humør går det ikke. Det kan godt ske, du har mistet førligheden og må leve med svære smerter døgnet rundt – men det bliver en vittighed jo ikke ringere af!” (Heinz Svoldgaard Hvid; “Fra blå blink til rollator”)

Under foredraget i går blev jeg og de øvrige tilhørere mindet om livets værdi. Også når man står udenfor det etablerede arbejdsmarked. Her er der tid til at være til stede i livet. Tid til nydelse. At se det store i de små ting. Tid til de nære relationer. Tid til glæden og til alt det, der betyder noget. I vort moderne samfund, hvor flertallet oplever tid som en mangelvare, må det her så være vores privilegium. At have mulighed for at leve livet i nedsat tempo. At have tid til rigtigt at mærke livet.

Hvis du selv har været igennem den her lange “tur” med sygemelding, smerter, nedtur m.m., ved du helt sikkert, hvad både Heinz og jeg taler om! Og indrømmet; I den proces kan vi alle nå helt derned, hvor vi har lyst til at give op. Hvor tanken om ikke at ville være med mere kan spøge i baghovedet. Men… Vi er i live – og hvad er alternativet?! Jeg er ikke i tvivl om, hvad jeg vælger. For mig er livet i sig selv værdifuldt, og der er stadig så meget at glædes over!

Et liv med smerter og nedsat funktionsniveau er ikke et dårligt liv! Det er bare anderledes i forhold til det liv, jeg havde før. Så napper jeg gerne lidt ekstra hviletid og et par særlige hensyn, hvis det er det, der skal til, for at holde humøret oppe.