Så kom den tid…

Så kom den tid…

juni 19, 2019 0 Af Birgit Leth

Midsommer nærmer sig, og halvdelen af året er gået. På søndag fejres Skt. Hans over hele landet. Hvis du har det som jeg, forstår du måske heller ikke, hvordan det gik til. Hvor blev de måneder dog af?!

Der hvor jeg kommer fra, var det en fast tradition, at vi på Skt. Hans aften sang Gustav Bierings Midsommersang. Dele af den tekst giver stadig god mening for mig:

Så kom den tid, vi længtes mod, om bålets stille gløder, og her i ilden for vor fod vi svundne dage møder. […] om glæder, sorger, som vi fandt, og som med dages skiften svandt. Ved bålet, ja, ved bålet, en sommernat ved bålet

Midsommer er en oplagt mulighed for at gøre status. En slags halvleg i 2019, hvor vi kan se tilbage på den første halvdel af året. En kærkommen chance for at stoppe op og stille os selv de dybe, nødvendige – og måske også lidt svære spørgsmål. Hvordan gik den første del af året? Traf jeg de gode og rigtige valg? Er der noget, jeg gerne vil forandre og gøre anderledes i den næste halvdel af dette år?

For mig er det ikke alt i første halvdel, der er gået helt som jeg havde tænkt. Jeg har haft nogle dyk undervejs, hvor jeg ikke syntes kroppen var i balance, og hvor der måtte ekstra fokus og mentalt arbejde til. Sådan er livet jo; det går op og ned, og både på toppen og i bunden af dalen er der læring at hente. – Hvis vi vil.

Midsommer er en god anledning til at sætte nye mål for efteråret og vinteren. Selv har jeg da også et par ting, jeg gerne vil arbejde mere på i resten af året. Hvem har sagt, man kun kan sætte sig nye mål ved nytår? Der er steder, hvor jeg gerne vil skrue lidt op for intensiteten. Både i mit private liv og i min træning. Begge dele naturligvis i det tempo som kroppen kan være med til. Der er også steder, hvor jeg gerne vil være bedre til at slappe lidt af, læne mig tilbage og nyde livet lidt. Steder hvor jeg gerne vil slippe kontrollen og lade mig flyde lidt med. Det er de tanker, der vil fylde mit sind på søndag, når bålene tændes.

Den mest centrale tanke for mig vil dog være en dyb taknemmelighed! Netop fordi livet giver mig både op- og nedture, som jeg kan lære af. Taknemmelighed over at jeg er kommet på den her rejse; ned i kroppen og længere ind i mig selv. Der er mange ting, der er faldet mere på plads i mig her i første halvdel af 2019. Der er meget, jeg er blevet klogere på, og dybe indsigter er også landet. Den korte version er vel, at jeg har lært både min krop og mig selv bedre at kende – simpelthen ved at gå vejen. Ved at være åben og turde at se tingene, som de er. Jeg er vist blevet lidt mere rummelig overfor mig selv. Vi har alle sammen styrker og svagheder. Styrkerne kan vi trække på til at få arbejdet med det, vi opfatter som vores svagheder, og til at løfte os selv op når vi møder modgang.

Jeg hørte TV-lægen Peter Qvortrup Geisling sige, at en god lang sommerferie giver dig mulighed for at mærke ordentligt efter, om den retning du har sat for dit liv nu også er den helt rigtige. Jeg har ikke planlagt en god lang sommerferie, men det skal ikke afholde mig fra at benytte midsommeren til at stille mig selv det samme spørgsmål. I mit tilfælde vil svaret nok være et rungende JA! Det er dog stadig en god idé at få mærket grundigt efter – og glædesbobler kan man heldigvis aldrig få for mange af.

Det er en styrke at turde kigge indad. En styrke at turde mærke ordentligt efter, om vores trivsel og livskvalitet er, som vi gerne vil have den. Det er en styrke at turde stille sig selv spørgsmålet, om strategien giver mening, eller om en ny taktik skal tages i brug til anden halvdel af 2019. Er der lyse stunder, bobler og latter nok – eller skal der et par små justeringer til?

Glædelig Midsommer!