Slip den indre tiger løs!

november 25, 2018 2 Af Birgit Leth

 

I dag stod jeg i fitness. Jeg trænede på sædvanlig vis, og det gjorde mig godt. Efter en tid var det som om, der for en vild indskydelse igennem mig. Jeg ville give alt, hvad jeg havde!

Når jeg træner hård styrketræning med tunge løft og deslige, er det ren meditation for mig. For nogen vil det givetvis lyde underligt. Der er jo høj musik, mange mennesker og alskens støj i et fitnesscenter. Måske særligt på en søndag formiddag, hvor de fleste har fri fra arbejde og god tid til træning. Ikke desto mindre er det sådan, det er for mig. Som meditation. Jeg går helt ind i mig selv. Er i en boble. Jeg hører ikke musikken eller andre mennesker. Der er helt stille i mit hoved.

Der er ellers meget sjældent ro i mit hoved. Min hjerne kører på højtryk både dag og nat. Når jeg træner tungt, går jeg fuldstændig ind i mig selv. Jeg hører ikke noget, og jeg kan ikke tænke en ærlig tanke. Jeg kommer helt ned i kroppen. Mærker hver eneste muskel, der arbejder, og registrerer hvordan det føles. Min træning bliver på den måde også et frirum. Et rum, hvor mine tanker er sat på pause. Hvor jeg ikke spekulerer eller forholder mig til dette og hint. Jeg er bare!

Som kronisk smertepatient har jeg et overbelastet nervesystem. Hele systemet kører konstant på overload, og alle censorer blinker rødt. Krop og nervesystem er nærmest altid i alarmberedskab, og hjernen bombarderes med impulser. Både smerteimpulser og diverse andre stimuli. At kunne være til stede i kroppen og få fuldstændig ro i hjernen for en tid er derfor en velsignelse.

Men tilbage til min oplevelse i fitness. Da jeg var kommet godt i gang med træningen, fik jeg den der følelse af, at der er noget inden i, der vil ud. Et vildt dyr, der trænger til at brøle igennem. En tiger! Tigeren er symbol på styrke og vildskab. Set i bakspejlet var det netop de følelser, der boblede op i mig. Og jeg gav slip! Jeg gav min indre tiger frit løb. Slog mit hoved helt fra og lod kroppen, styrken og vildskaben tage over. Det var en skøn følelse! Både mens jeg var i den, og da jeg gik hjem bagefter. Jeg var fuldstændig “lammetævet” i kroppen, men i mit sind var der en ejendommelig ro. Måske er det ikke træning, der giver dig kontakt til din indre tiger, men så er det med garanti noget andet.

Jeg tror, vi skal vove vildskaben lidt oftere. Vove at lade styrken buldre igennem, og bare give alt hvad vi har. Og ja; selvfølgelig har det en konsekvens og en regning efterfølgende. I dag måtte jeg tage et ekstra langt hvil efter træning og tilbringe resten af dagen i lavgear. Mine muskler værker her ind under aften, og jeg er træt på den velkendte “Jeg har knoklet”- måde. Men det er skønt! Det er så god en følelse at give mig selv lov til at “skralde igennem” af og til!

Jeg har en skæv krop. Jeg har smerter døgnet rundt. Stort set alt, hvad jeg gør, er baseret på en benhård kalkule: “Hvad kræver det af mig på energikontoen, og hvor stor bliver regningen bagefter?”. Men selvom jeg lever på de betingelser – og lever godt på de betingelser – bor der altså også en tiger inde i mig. En tiger af styrke og vildskab, som af og til  slippes fri og have lov til at buldre igennem. Der er en regning, og til tider er den stor, men jeg tager den alligevel. Mit velvære i sindet og glæden helt ind i sjælen bagefter, kan aldrig gøres op mod en smerte- og energi kalkule. Aldrig!

Af og til må man bare give slip og tage det vilde ridt. Nyde livets udfoldelser til fulde, selvom det kan have omkostninger og der kan falde en regning. Af og til  tigeren bare have frit løb, så jeg kan mærke suset af vildskab. Når jeg vover det, mærker jeg, at jeg har en indre styrke. Det hele skal ikke måles i træthedskurver og smerteniveau. Alle de daglige kalkuler og særlige hensyn til mit helbred forsvinder for en stund. Jeg vover mig ud at skubbe lidt til grænsen, så jeg rigtigt kan mærke, at jeg lever. Det er fantastisk!