Som perler på en snor

oktober 23, 2018 0 Af Birgit Leth

 

Det er gået op for mig, hvor meget krop og psyke hænger sammen. Det havde jeg ikke fokus på, før jeg blev kronisk smertepatient. Dengang befandt jeg mig bare i mit hoved, og kroppen var et aggregat, der naturligt fulgte med. Jeg var godt klar over, at tingene hang sammen. Jeg forholdt mig blot ikke til, hvor fint og nært et samspil der er mellem de to. Derfor vidste jeg heller ikke, at jeg kunne benytte mig af den fine sammenhæng til min egen fordel. Det ved jeg heldigvis mere om nu. Jeg har fundet ud af, at der er knapper, jeg kan skrue på, når jeg ønsker at ændre på, hvordan jeg har det. Det er en værdifuld indsigt for mig.

Jeg er et menneske som alle andre. Jeg har også øv-dage, hvor humøret ikke er i top, og hvor jeg mærker nedstemthed fra morgenstunden. Men nu lader jeg det ikke længere overmande mig. I dag ved jeg, at jeg kan ændre på følelsen i kroppen ved at skrue på humørknappen – og omvendt. Jeg har gjort mig mange erfaringer med, hvad der virker for mig, og nu kan jeg bruge det bevidst. Over tid har jeg samlet en hel kæde af fine perler; små fif og tricks jeg kan gribe til, når jeg gerne vil løfte mit humør og min energi.

For mig er musik en sikker vinder. Hvis energien er lav og humøret lidt i bund, sætter jeg glad musik på og skruer godt op for volumen. Og hvorfor så det? Fordi jeg kan påvirke min sindsstemning! Jeg har altid holdt meget af musik, har spillet diverse instrumenter og sunget i kor i flere omgange. Når musikken fylder rummet, går der ikke lang tid, før min krop begynder at rocke med. Måske er det bare en fod, der vipper i takt til en start, men inden længe forplanter rytmen sig til hele kroppen. Når kroppen kommer i bevægelse, og jeg begynder at synge med, sker der noget forunderligt: Humøret og energien løftes.

Hvis jeg en dag har ekstra ondt, og kroppen trænger til hvile, har jeg andre redskaber at gribe til. Måske fejler humøret som udgangspunkt ikke noget, men smerterne fylder og trækker langsomt min stemning nedad. Så ved jeg, at jeg skal beskæftige mig med noget hyggeligt og rart. På de dage sætter jeg ofte en god lydbog på. Jeg har hænderne fri, så jeg kan male eller strikke, mens jeg lytter og lever mig ind i handlingen. Når jeg er optaget af at lytte, og samtidig nørkler med noget kreativt, fylder smerterne mindre. Min hjerne kan ikke “dyrke” smerteoplevelsen; mine tanker kan ikke kredse om, at i dag er en hård dag. Før jeg ved af det, er der gået flere timer, hvor jeg ikke har mærket ret meget til smerterne. Jeg har flyttet mit fokus til noget der nærer mig mentalt, og det ændrer fornemmelsen i kroppen.

Jeg vil rigtig gerne videregive disse ideer til andre, der slås med smerter eller anden modgang. For mig er det en stor gave at have fået den her viden. Før kunne jeg nærmest føle mig prisgivet, hvis krop eller humør ikke ville, som jeg ville. Jeg troede ikke, der var meget, jeg kunne stille op, når kurven dykkede. Det var bare “en af de der dage”. Nu ved jeg, der er rigtig meget, jeg selv kan gøre for at påvirke min fysiske og psykiske tilstand. Det er ikke raketvidenskab. Når jeg betragter det nu, er det i grunden ret logisk for mig, at krop, sind og sjæl er tæt forbundet. Og det er en fryd, at jeg selv kan skrue på barometret.

Det har naturligvis taget tid for mig at finde de rette redskaber. Jeg har måttet prøve mig frem, og jeg er blevet skuffet flere gange. Når jeg ser tilbage på det, har det dog primært været en sjov “leg”. Selvom det tager afsæt i dyb alvor at lede efter lindring til en forpint krop eller et tungt sind, er det også en spændende skattejagt. Jeg leder stadig efter nye ideer, nye tricks, nye perler at føje til dem jeg allerede har. Og ganske stille dannes en lang kæde af redskaber, jeg kan gribe til og bruge i min hverdag. Små simple handlinger med meget stor effekt. En kæde af humørløft, smertelindring og næring til sjælen. Samlet ind og gemt – som perler på en snor – der giver mig livsglæde og trivsel i hverdagen.