Tør du gå en alternativ vej?

marts 25, 2019 0 Af Birgit Leth

 

For fire et halvt år siden sprang jeg ud i et projekt. Jeg så et opslag, hvor Ena Fuglsang – nu Fuglsang Zoneterapi – søgte en eksamensklient. Hun var dengang ved at færdiggøre sin uddannelse som zoneterapeut. Jeg meldte mig til opgaven. Og det blev mig, hun valgte. Heldigvis!

Inden da havde jeg ikke haft en forestilling om, at jeg skulle bruge alternativ behandling. Jeg havde snuset lidt til nogle få ting. Havde dog ikke fundet noget, der sådan rigtig gav mig lindring. Nu besluttede jeg mig så for at prøve det. Det var et tidsbegrænset forløb med hyppige og intensive behandlinger, så jeg havde ikke så meget på spil. Kun min tid. Og nysgerrig var jeg da også. Hvis det nu viste sig, at zoneterapi kunne hjælpe mig, havde jeg alt at vinde. Det skal lige siges, at jeg kendte Ena i forvejen, så jeg følte mig ret tryg i det. Jeg kendte hende dog slet ikke i funktionen som zoneterapeut. Men det kom jeg til.

Jeg havde allerede fået stærk smertestillende medicin i mange år. Min situation var stationær, altså uden forventning om nævneværdig bedring. Selvom medicinen hjalp mig godt, kunne den ikke fjerne mine smerter. Det var der ikke noget, der kunne. Kunne jeg blot få lidt mere lindring, ville det være en gave for mig.

Jeg valgte at stille mig helt åben, da vi gik i gang med projektet. Det projekt blev startskuddet til en vild rejse for mig. En rejse jeg stadig er på, og som måske aldrig ender.

Jeg troede, jeg kendte min krop og havde kontakt til den. Jeg troede, jeg havde rimelig godt greb om, hvad den fortalte mig, og hvordan jeg skulle tolke dens signaler. Men jeg skulle blive klogere! Pludselig sad der et menneske, som kunne sige rammende ting om mig ved at holde mine fødder i hænderne. Hun så nærmest lige igennem mig. Ud fra de steder jeg beskrev som ømme, kunne Ena sætte fingeren på mulige årsager. Hun kunne ikke kun fortælle mig, hvilke områder i min krop de ømme steder refererede til, men også hvilke psykiske områder de hang sammen med. Det var både fantastisk og skræmmende på én gang. Mest fantastisk.

Undervejs i forløbet landede der mange erkendelser for mig. Jeg måtte blandt andet erkende, at jeg slet ikke havde kontakt til min krop. Det havde jeg nok i virkeligheden ikke haft i mange år. I alle de år, hvor jeg havde knoklet og løbet stærkt, havde jeg lukket helt af for at mærke kroppen. Jeg kunne naturligvis mærke, hvis jeg forvred et knæ – men jeg tillod ikke mig selv at mærke alle de fine signaler, min krop sendte til mig. Signaler som sult, træthed, stress, overbelastning eller udmattelse. Jeg tillod mig heller ikke at mærke alle de følelser, der var på spil. – For følelserne sidder også i kroppen. Jeg havde bare lukket af. Det er stadig helt skræmmende for mig, at man kan tro, man er i fin kontakt med sig selv, sin krop og sine følelser – og så er det slet ikke sandt. Det er rystende og meget tankevækkende.

Zoneterapi har åbnet min kontakt til kroppen. Åbnet kanalerne mellem krop og hoved. Gennem zoneterapien er det også blevet helt tydeligt for mig, hvor tæt krop og psyke hænger sammen. På den fysiske del giver zoneterapien mig smertelindring. Jeg kan gå ind ad døren med stivhed i nakken eller smerter i ryggen, og så er det lindret – ofte helt væk – når jeg går derfra. Zoneterapien bringer også ubalancer tilbage i balance for mig. Ikke kun på det fysiske plan, men også ting der rumsterer i mit sind, ubalancerede følelser og lignende. Jeg får stadig zoneterapi hos Ena. Jeg havde på ingen måde lyst til at stoppe med behandlingerne, da eksamensprojektet var forbi. Nu kan jeg nøjes med behandling hver fjerde uge. Den månedlige behandling med zoneterapi er blevet en fast del af min medicin.

Vi skal nogle gange turde at gå en alternativ vej. Turde at stille os åbne overfor om noget andet eller anderledes også kan give os noget godt. Løsningen ligger ikke altid på bunden af et pilleglas. I hvert fald ikke kun der. Alt i mit liv er blevet bedre, ved at jeg fik kontakt til min krop. Ved at jeg fik åbnet kanalerne mellem krop og psyke. Og fik kompetent hjælp til hvordan jeg skal tolke de signaler, kroppen sender til mig. Når man i mange år har lukket helt af for at mærke og “høre” sin krop, sidder det ikke på rygraden at forstå kroppens sprog. Det har jeg skullet lære undervejs.

Jeg er så taknemmelig for, at jeg tog springet og meldte mig som eksamensobjekt. Og jeg er dybt taknemmelig for, at Ena valgte netop mig til sit projekt! Zoneterapi har skubbet mig ud på en fantastisk rejse ned i kroppen og ind i mit sind. En rejse der fortsætter på ubestemt tid.

Jeg kan ikke give dig en opskrift på din vej til lindring og balance. Jeg tror bare på, at vi skal turde tænke ud af boksen. Turde at gå en alternativ vej. Måske findes der flere veje til målet…